Extinction days
Sprog
WWF
Tilføj til kalender
Tilbage

Østlig gorilla

Arter
Østlig gorilla (Gorilla beringei)
Uddør
2070
Antal individer tilbage
7.000-8.000
Levested
Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Uganda
Trusler
Minedrift og illegal jagt
Østlig gorilla

”Den østlige gorilla (Gorilla beringei) er ifølge naturbeskyttelsesorganisationen IUCN kategoriseret som kritisk truet. I Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Uganda er arten i kraftig tilbagegang. I 1990´erne var der en vild bestand på cirka 17.000 voksne individer, men tallet er nu under 8.000. Den kraftige tilbagegang betyder, at der er høj risiko for, at arten vil uddø i den vilde natur. Nogle studier viser en årlig nedgang på cirka 5 procent i nogle områder. Hvis dette gælder arten som helhed og der samtidig ikke laves aktivt bevaringsarbejde, vil arten som helhed være udryddet om 20 år. Den observerede nedgang er cirka 1,4 procent årligt over de sidste 30 år. Så det er nok mest realistisk, at vi risikerer at miste arten i år 2070. Men det afhænger af truslernes omfang og intensitet.”

”De største trusler mod de østlige gorillaer er minedrift, som er med til at ødelægge artens habitat, og illegal jagt for bushmeat. Takket være positive artsbevarende tiltag for bjerggorillaen, (Gorilla beringei beringei), er det lykkedes at stoppe og vende udviklingen for denne ene af to underarter af den østlige gorilla, om end bestanden stadig er skrøbelig. Forhåbentligt ser vi en lignende positiv indsats og effekt for hele arten, så en dato for udryddelse slet ikke kommer på tale.”

”Nøglen til at reducere og om muligt fjerne disse trusler ligger i et samarbejde mellem forskellige interessenter. I lande med politisk ustabilitet og socioøkonomiske udfordringer bliver man nødt til at arbejde sammen med lokalsamfund og andre interessenter for at finde en balance mellem for eksempel minedrift og naturbeskyttelse og skabe varige løsninger med lokal forankring. På den måde håber vi, at vi opnår sameksistens mellem mennesker og gorillaer.”

Christina Hvilsom, PhD, Zoologisk Have København